
Leg og læring
Natur og udeliv vil være en stor del af jeres barns hverdag, hvis i vælger en plads hos mig.
Jeg mener at naturen er det perfekte sted til både fordybelse, leg og læring.
Historielæsning vil være en del af den daglige rutine, dette er for mig et sted hvor man kan skabe ro og nærvær og børnene kan være med til at vælge deres favoritbog
Sang, dans og musik er for mig noget der kan skabe et fællesskab hvor alle kan være med, der er plads til at lytte og observerer grine og gi' den gas og vælge lige netop den ynglingssang der gør noget for det enkelte barn.
Faste rutiner
Daglige rutiner med fokus på det enkelte barns behov, er for mig vigtigt for at skabe tryghed og forudsigelighed for jeres barn, igennem en annerkendende tilgang, såsom, morgenrutiner, måltider, skift....
Faste aktiviteter med variation, vil være med til at jeres barn holder interessen og forventningen. f.eks. fodre kanin, et bed med blomster, historielæsning...
Forældrekontakt
Det er for mig vigtigt med en tæt og åben forældrekontakt, så jeg i samarbejde med jer, kan skabe tryghed og de bedste rammer for jeres barn og skabe en god forbindelse for jeres barn mellem jeres hjem og deres dagligdag hos mig.